Udgivet i Forældre & Børn

Sådan rejser I nemmest med en lille - 9 gode råd

Af Suttesnor.dk

Der er ingen grund til at bure sig inde i hjemmet, blot fordi familien får en lille ny. Tværtimod, så er det kun sundt at komme ud og få nye indtryk end husets fire vægge samt at få noget på opleveren. Der er naturligvis en stor kontrast fra at rejse som par og så til at rejse som børnefamilie med et lille barn. Det kræver ekstra planlægning, ekstra tålmodighed og ekstra bagage. Læs med videre og få gode, konkrete råd til at gøre ferien mere afslappende og hyggelig, mens alt kører på skinner.

Når du har et lille barn med om bord på flyet

Det kan være en stor udfordring at få det lille barn til at sidde stille og pænt på et sæde i timevis, uanset om I rejser med fly eller anden transport. Her gælder det om at gøre et godt stykke forberedelse, så I som forældre er klar til at underholde og aktivere junior under hele turen. Er der tale om en helt nyfødt, kræver det naturligvis ikke helt så meget, som hvis der er tale om en tumling, der er krudt i måsen.

Køb nogle nye små ting, som kan fange barnets interesser. Nyt legetøj er altid ekstra spændende. I kan også forberede en malebog med farver. Husk et hårdt underlag. Har I en tablet, kan film eller børnespil måske også fange interessen. Det kan også være en leg, hvor barnet skal finde ting, der står på en seddel (som forældrene læser op af).

Sørg altid for snacks til barnet på ferien

Der er ikke noget værre, end når junior er hangry – sulten og gnaven. Sørg derfor altid for at have et arsenal af snacks og drikke, som I kan tilbyde barnet på turen. Det skal gerne være snacks, der er nemme at gå til, uden barnet skal bruge for meget energi på hverken at åbne eller indtage det. Nogle gode bud kan være skåret frugt, drikkeyoghurt, frugtstænger eller kiks.

Hav altid servietter eller vådservietter ved hånden

Åh nej, junior har spildt en hel drikkeyoghurt ud over det hele og næsen løber i 11-taller! Hav altid vådservietter og servietter i håndbagagen, så I kan klare små uheld i et snuptag.

Gå aldrig ned på skiftetøj

Som småbørnsforældre ved I, at skiftetøj er den sædvanlige følgesvend. Er i om bord på et fly, bliver I sat i skakmat, hvis alt skiftetøjet er nede i kufferten og baby skider igennem ble, body og bukser! Sørg derfor for at have nok sæt skiftetøj, og lige et par ud over det, i håndbagagen.

Var der nogen, der sagde solcreme?

Skal I til et eksotisk land, bliver solcreme en nødvendighed, hvis ikke barnet skal blive solskoldet. Det kan være en god idé at medbringe solcreme hjemmefra, da det ikke er alle feriedestinationer, der har samme krav til indholdet af solcreme, som vi har her i EU. Har dit barn særligt sensitiv hud, så sørg for at tage en astma-og allergimærket solcreme med, som allerede er testet på barnet. Husk også bøllehatte, som skåner øjnene for den skarpe sol.

Man kan da få bleer i alle lande?

Ja, det kan man. Men man kan ikke få de samme mærker, som man kan herhjemme i Danmark. Har I et bestemt mærke inden for bleer, som I sværger til, så sørg for at tage bleer med hjemmefra. Mange af de bleer, man kan købe i udlandet, indeholder også parfume og andre kemikalier, som ikke er i de danske bleer. Bruger i kun ét bestemt ble-mærke, som passer perfekt til junior og holder på både det ene og det andet, så tag med hjemmefra.

Sovedyret

De fleste børn har en yndlingsbamse eller sovedyr, som de ikke kan undvære. Når alt er pakket, ligger sovedyret garanteret inde i barnets seng. Husk derfor at få det med, så første nat ikke starter ud med skrig, skrål og afsavn til yndlingsbamsen.

Legetøj til aftenerne på hotellet

Som børnefamilie vil i måske gerne bruge nogle timer på hotellet, hvor barnet kan geare ned og lade alle de nye indtryk indfinde sig. Det kan hurtigt blive anstrengende, hvis I sidder og slapper af på altanen, men barnet keder sig og hænger om benene på jer. Tag lidt forskelligt legetøj med, som barnet kan sidde lige så stille med og fordybe sig i en leg, når dagens aktiviteter er slut og barnet skal falde til ro inden sovetid.

Gå efter en feriedestination, der er meget børnevenlig

For at hele familien får en god ferie, er det en god idé at tage højde for aktiviteter og omgivelser, der retter sig mod børn, når I vælger feriedestination. Kultur og sightseeing er spændende, men sørg også for at lave noget, hvor den lille kan få brændt noget krudt af og bruge kroppen aktivt.

Fx er Toscana meget børnevenligt. Der kan I både finde romantiske restauranter, rigtig meget kultur og kulinariske oplevelser, og ikke mindst nogle aktiviteter, oplevelser og hoteller, der er i børnehøjde. Glade børn er lig med en god ferie for alle. Vi håber, at denne artikel har givet jer noget brugbart til jeres næste ferie. God rejse!

Find det du mangler på suttesnor.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 1.389 produkter fra mere end 72 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 3.944 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-11-11 09:02:07.

8
Produkttyper
1.389
Produkter
72
Forhandlere
3.944
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.